VÆR MED TIL AT SÆTTE RETNING FOR UKB!
Ubberud Kultur- og Bevægelseshus (UKB) har de sidste 10 år udviklet sig fra en mere traditionel idrætshal
til at være en facilitet, som giver andre tilbud og muligheder for lokalområdet – både gennem nye
aktiviteter og udnyttelse af Kulturzonen til mange forskellige kulturtilbud.
Vi vil i UKB gerne fortsætte de gode år med at få sat retning for de næste 10 år – hvad skal UKB kunne
rumme og tilbyde lokalområdet, som bygger videre på det nuværende?
Til at få det bedst mulige afsæt vil bestyrelsen i UKB derfor gerne indbyde alle i vores lokalområde til at
deltage i et borgermøde i UKB:
Tirsdag d. 29. oktober, kl. 17.00-21.30
Denne indbydelse går ud til alle i vores område, som kan have noget at byde ind med. Vi inviterer også
vores nuværende samarbejdspartnere – såsom UIF, Ubberud Skole, kirken, fitness m.v. – men vi vil meget
gerne se alle andre fra området, der har noget på hjerte og gerne vil byde ind på, hvad retning UKB skal
udvikle sig i. Alle er velkommen!
Workshoppen og den efterfølgende proces vil blive drevet af Idrættens Udviklingscenter v/konsulent Klaus
Frejo. Programmet tirsdag d. 29. oktober vil være en vekslen mellem oplæg og gruppearbejde, som
Klaus vil facilitere. Vi sørger også for, at der er bid mad undervejs. Aftenen vil bl.a. komme forbi disse
emner:
- Udfordre de faste overbevisninger og ideer om fremtidens faciliteter og måder at gøre tingene på
- Hvad er det for målgrupper og aktiviteter UKB skal prioritere i den kommende periode for at sikre jeres fortsatte relevans?
- Hvad er de potentielle samarbejdsmuligheder med UKB’s interessenter?
- Hvilke bygningsmæssige forandringer og udviklingstiltag skal igangsættes for at sikre rammerne for de ønskede aktiviteter?
Først og fremmest har vi dog brug for at høre – hvad efterspørger vores aktuelle og potentielle nye
brugere?
Har du lyst til at deltage – så skriv og tilmeld dig på denne mail: steenkjeldsen@mail.dk eller via SMS på
4111 5362.
Tilmeldingsfristen er – af hensyn til planlægning og bespisning – torsdag d. 24. oktober.
På vegne af UKB – styregruppen
Jens Illemann (jens.illemann1312@gmail.com)
Eric Wanscher (formand@ubberud-if.dk)
Steen Kjeldsen (steenkjeldsen@mail.dk)