Frivillige og ny formand/kvinde søges til Ubberud IF Fodbold
Frivillige og ny formand/kvinde søges!
Når vi d.13. marts afholder årsmøde i fodbold, har jeg valgt ikke at stille op igen som formand. Jeg fortsætter dog i som bestyrelsesmedlem.
Derfor søger Ubberud Fodbold en ny person til at stå i spidsen for klubben sammen med bestyrelsen og alle de mange frivillige trænere og hjælpere som er med til at skabe rammerne i foreningen. Vi har et rigtig godt klubsamarbejde med Korup Fodbold, hvor vi lige nu arbejder på mere præcise opgavefordelinger, så vi sammen kommer til at stå endnu bedre. Formandsposten vil derfor også blive koordineret med forkvinden for Korup Fodbold.
Børne- og ungdomsfodbold er et stort aktiv i Korup-Ubberud Fodbold. I klubsamarbejdet arbejder vi kontinuerligt på at gøre forholdene for alle spillere og trænere bedre. Den tidligere ungdomsformand i Ubberud trådte ud af bestyrelsen for noget tid siden, hvorfor nye kræfter ønskes til den post. Opgaverne er ligeledes koordineret og fordelt i samarbejde med ungdomsformanden i Korup Fodbold.
Udover ovenstående to poster til bestyrelsen søger vi også frivillige, som har lyst til at give en hånd med i sponsorarbejdet. Alt sammen efter princippet om, at man bidrager med det man kan!
Har man lyst til at vende muligheder eller høre mere om de forskellige poster og opgaver er man meget velkommen til at kontakte mig på mail eller mobil. Nedenfor findes yderligere kort information om opgaverne.
Kæmpe tak alle jer i og omkring Ubberud IF Fodbold og foreningen generelt. Alle jer trænere og frivillige I gør det bare så godt!! Det har været en kæmpe fornøjelse og jeg sætter pris på alle de mennesker har jeg lært at kende gennem mit virke.
De bedste hilsner
Camilla Skouboe
mobil: 30400606
Formandsopgaver:
Udvikling af klubben og klubsamarbejdet sammen med den øvrige bestyrelse og Korup Fodbold.
Kontakten til DBU Fyn ifm. officielle emner. Det har historisk været få henvendelser om året.
Deltage i Ubberud IF-hovedbestyrelsesmøder, 6 gange årligt. Denne del deles med den øvrige bestyrelse.
Bestyrelsesmøder i klubsamarbejdet med Korup Fodbold, ca. 6-8 gange årligt.
Formandsklub Odense - normalt 2 møder årligt. Her mødes man med de andre klubledere i Odense vedr. forskellige emner. (kunstbaner, Odense Kommune samarbejde mm.)
Repræsentere klubben ved andre officielle arrangementer og møder.
Ungdomsformand::
Tæt samarbejde med ungdomsformand i Korup fodbold for optimal fordeling af opgaver og ansvar
Bidrage til at sikre trænere og holdledere på alle hold og indgå kontrakter i den sammenhæng
Medvirke til at trænere udvikles på kurser i eks. DBU- og DGI-regi
Medvirke til at udvikle fodbolden i Korup-Ubberud sammen med børneudviklingsansvarlig
Sponsoransvarlig:
Som sponsoransvarlig arbejder man for Korup-Ubberud Fodbold med
Indgåelse af nye sponsorater
Servicere nuværende sponsorer
Bidrage til at søge fonde til forskellige projekter
Som sponsoransvarlig skal man have interesse for at arbejde med sponsorater, skabe nye forbindelser og vedligeholde nuværende sponsorer og samarbejdspartnere.
Den sponsoransvarlige skal ikke nødvendigvis repræsenteres i bestyrelsen.