Beretning: Årsmøde Fodbold 23.11.22
Årsmøde i Fodbold 2022
Tilstede:
Martin Kruse
Frank Dusi Henriksen
Jørgen Kritter Madsen
Camilla Skouboe
Jens Falkesgaard
Kasper Albrechtsen
Marcus Månsson
Victor Rosgaard
Addie Lundal
Ditte Christensen
Leif Brun
Per Andersen
Finn Lundal
1: Valg af dirigent.
Bestyrelsen har peget på Frank Dusi, som accepterede og da der ikke var andre forslag, blev Frank valgt.
2: Bestyrelsens beretning
BERETNING FOR UIF FODBOLD 2022
Først vil jeg starte med at sige tak til de mange der har været en del af fodboldafdelingen i
løbet af året. Dernæst vil jeg sige, at beretningen ikke bliver helt, som jeg havde forudset
for bare få uger siden, og er dermed mere et farvel.
I året 2022 har der været en ting, der overskyggede alt andet. Det er KU BK senior
holdsamarbejdet. Noget der havde været helt utænkeligt tidligere, men som blev en
realitet i år, og det endda med stor succes på både træningsbanerne og til kampene.
Og hvis der er en ting jeg med stolthed vil kunne se tilbage på, i min tid som formand for
fodboldafdelingen i Ubberud, så må det være netop det. Her fik jeg sat et aftryk, som
forhåbentligt vil kunne ses i mange år frem.
Året 2022 var også året hvor benarbejdet til blandt andet planering af vores 5 mands
baner, en ny flot tribune ved bane 1, udskiftningsbænke ved bane 2, lys og nye måltavler
ved både bane 1 og 2 blev lavet, og som forhåbentligt vil kunne føres endeligt ud i livet i
løbet af 2023. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at komme op på banerne og se det færdige
resultat.
Hvad skal jeg sige – jeg elsker fodboldafdelingen, den har givet mig så meget på godt og
ondt, og jeg har givet alt hvad jeg kunne tilbage. Og til tider har det nok været mere end
man kan holde til i længden.
Det er ikke jer og fodboldafdelingen jeg ønsker at forlade, men forretningsudvalget og
foreningen. Desværre hænger tingene sammen, og det har også gjort den beslutning jeg
har valgt at tage, endnu sværere.
Jeg vil sige tak til alle de frivillige i fodboldafdelingen, både på og uden for banerne. Og et
stort tak til medlemmerne i fodboldafdelingen – det er dem vi har gjort vores bedste for.
Jeg er sikker på at andre kræfter vil tage over, og sørge for at fodboldafdelingen i Ubberud,
også i fremtiden vil været et godt samlingspunkt.
Jeg ønsker fodboldafdelingen alt godt i fremtiden. Og måske ses vi på banerne en dag.
Martin Kruse
Fodbold formand, UIF
Finn Lundal påpeger at ungdom ikke er nævnt i beretningen? Dette skyldes at Martin har valgt at stoppe, og der ikke har været den samme tid til årsberetningen som der normalt er. Martin forslår at man laver en ny beretning inden Hovedgeneralforsamling, og at den nye bestyrelse skal kigge på at flytte deres årsmøde til tættere på hovedgeneralforsamling, da der når at ske meget på 4 mdr.
Herefter godkendes formandens beretning
3. Indkomne forslag udgår, da der ikke er stillet nogen forslag.
4. Valg til bestyrelsen
Martin Kruse, har valgt at stoppe
Frank Dusi Henriksen, har valgt at stoppe
Marcus Månsson, genopstiller
Addie Lundal, genopstiller
Nye navne i bestyrelsen:
Camilla Skouboe (indtrådt Marts 2022)
Victor Rosgaard
Ditte Christensen
Jens Falkesgaard
Andreas Basset (valgt in absentia og indtræder marts måned 2023)
5: Eventuelt:
Leif Brun efterlyser mulighed for at vide hvornår bestyrelsen mødes. Leif Brun repræsentere OB90 i Ubberud og vil gerne kunne mødes med bestyrelsen efter behov.
Det lover bestyrelsen at få styr på i det nye år.
Per Andersen ønsker på vegne af støtteforeningen, at man samler ansøgninger, så de ikke "bare" kommer dumpene, da man er presset på tid i støtteforeningen.
Ungdomsafdelingen ved godt at man sender ansøgninger flere gange om året, men kan ikke samle det yderligere, man vil i stedet kigge på om vi kan prikke nogle forældre til at stille op til støtteforeningen, så man ikke sidder med for meget arbejde på få mennesker.
Der er en længere dialog vedr. Støtteforeningen, deres vedtægter og valg af støtte.
Per Andersen spørger om hvornår Herre senior skal træne i Ubberud?
Den nye bestyrelse vil prioritere at man får styr på trænings location i samarbejde med Herre senior og Korup boldklub.
Per Andersen Spørger ind til fordelingen af medlemmer, hvor mange er indmeldt i Korup og hvor mange er indmeldt i Ubberud, og hvordan gør man på ungdom?
Martin Kruse svarer: Lige nu er der på senior næsten lige mange og på ungdom er der flere indmeldt i Korup end Ubberud.
Per Andersen spørger til økonomien i dette?
Kasper Albrechtsen svarer: Hver gang der trækkes kontigent, laver man i ungdom en fordelingesnøgle, som man betaler efter. er fordelingen 40-60 betales der 40 % af den ene klub og 60 % af den anden.
I forbindelse med at Frank Dusi Henriksen stop blev der sagt følgende:
Vi scoutede dig i Norge, og fik en mor til at hente dig hjem.
Du har altid været behjælpelig med en hånd, om det var skole stævner, Oktoberfest, noget jeg havde glemt, eller bare en god sparring.
Du overtog vores sponsor afdeling, som havde været forsømt på det skammeligste af den tidligere sponsor ansvarlige, som blandt andet havde glemt at sende fakturaer.
Så det var et kæmpe arbejde der lå foran dig. Og selv om det var 2 skridt frem og et tilbage, knoklede du bare på, så du i dag videregiver en stærk sponsor del til din aftager.
Du har fået så meget styr på sponser dele at du oven i købet har haft til at søge midler til pointtavle, samt være motor på dette store projekt også.
Du vil blive savnet for dit arbejde. og Tak
I forbindelse med at Martin stoppede blev der sagt følgende:
Du kom fra en hesteklub uden nogen forudsætning for at sidde som formand i en fodboldklub.
Du blev træner for 2009 drenge årgangen.
Du blev målmandstræner og der gik ikke lang tid førend vi var klar over at vi havde fået Fyns bedste målmandstræner, som i sin korte tid har sendt ikke mindre end 2 målmænd videre.
Du indførte spisning, kage og slik til vores møder.
Du løste den gordiske knude der var i herre senior vs resten af klubben.
Du har flyttet Ubberud Boldklub i en mere moderne og professionel retning.
Du har kæmpet en uendelig kamp med Odense Kommune om deres måde at behandle vores mål og baner på.
Du har altid sat klubben først.
Du har været til et utal at møder i Ungdom, Senior, Bestyrelsen, andre klubber og vores daglige telefon møder.
Du blev Mester i kluboffice og efter snak med Jacob i DBU
Du har været fantastisk at sparre med, når det galt samspillet mellem målmand og forsvar, hvem dækker stolpen.
Du har altid været opsøgende, behjælpelig og en fantastisk arbejdshest, med meget lidt tålmodighed.
Men din største bedrift var, at du i det tidlige forår fik samlet Senior afdelingerne i Korup og Ubberud, i et fælles KUBK. Mange har ønsket det, Mange har prøvet, men kun du har lykkedes.
Tak for dine alt for få år i klubben, håber vores veje mødes en dag.
I forbindelse med talen til Martin Kruse, fik han overrakt UIF 5 års nålen.
- Det blev oplyst at første møde for den nye bestyrelse vil være onsdag den 7. december kl. 20.00 hvorefter bestyrelsen konstitueres, samtidig blev det aftalt at årsmødet fremadrettet flyttes til Marts måned hvor der her bliver kaldt ind.
Da der ikke var flere input, takkede dirigenten for go ro og orden og afsluttede mødet.