Menu

Om afdelingen

Vi er den nærmeste Pétanqueklub i Odense Vest/Nordvest.

Vi har trænings- og spillebaner på UIF’s vintertræningsbane, som ligger på Ubberudvej, lige bag ved Ubberud Idræts Forenings tidligere klubhus.

Vi træner og hyggespiller hver tirsdag eftermiddag fra kl.14.00 og hver torsdag eftermiddag fra kl. 14.00  hele året - dog med følgende undtagelser:

 - i sommer-halvåret fra april til  september, flytter  vi tirsdagstræningen til om aftenen, hvor den starter kl. 18.00.

 - i december måned holder vi fri.

Alle kan være med! Der er ingen aldersgrænse, hverken nedad eller opad! Der kræves ingen særlig påklædning, men tag fornuftigt fodtøj på og medbring gerne en ekstra trøje, så du ikke kommer til at fryse. Hvis du ikke stoler på vejret, så tag også en regnjakke og en kasket med!

Du er meget velkommen til at komme og se, hvordan det foregår! Kom en tirsdag eller torsdag, få en snak med os og prøv at spille med. Har du ingen kugler, låner vi dig gerne et sæt!

De første tre spilleaftener er gratis, så du har mulighed for at finde ud af, om Pétanque også er noget for dig. Derefter er årskontingentet kr. 250,-.

Du kan også ringe til formanden, Margit Kristiansen, på tlf. 6080 2237.

 

Se her nogle billeder fra Klublivet:

       Klubmesterskabet 2017

       Tøndeslagning i "utide"

        Klubmesterskabet 2018

 

Luk